| Lørdag den 25 juni var der afgang fra sønderborg kl. 12:00 med 9 drenge fra U11 truppen. Scandinavian park stævnet hvor 14 hold var tilmeldt var lidt anderledes, da der kun blev spillet 10 minutter pr. kamp. Det var en stor udfordring for træneren, at få presset alle mand frem, og får scoret i den korte tid. De 14 hold var delt op i 2 grupper af 7 som gav os 6 sikre kampe og minimum 1 placerings kamp. De 2 første kampe spiller vi uafgjorte, og holdet har svært ved at tro på nogle medaljer den dag. Vi sidder 99 % på kampene, og alt spillet foregår foran modstandernes mål, dog uden at vi får scoret. I den tredje kamp får vi dog et enkelt mål på tavlen og vinder knap med 1-0. Nu vender gejsten lidt tilbage og vi vinder også de næste kampe. Det er stadig svært for træneren Henrik at få spillerne til at scoret nogle mål i den korte tid kampene varer, der er ikke meget tid til at lave de store rokader eller udskiftninger inden slut fløjten lyder. Med kun 1 kamp tilbage i vores gruppe har vi kæmpet os op på en førsteplads med en 1 points føring. Den sidste kamp er mod Flensburg 08 som ligger på 2 pladsen. Vi får en sejr i hus og slutter dermed som nr. 1 i gruppen. Vi skal derfor spille semifinale mod nr. 2 i den anden gruppe, som bliver en spændende kamp der desværre ender 0-0. Derfra går man direkte videre til 9 meter straffespark, hvor 3 skal sparke fra hvert hold. Det ender igen uafgjort og der skydes videre 1 mod 1 indtil en vinder er fundet. Vi beholder nerverne i ro, og efter 3-4 omgange er vi i finalen.
Træner Henrik udtaler dog "Det her holder jeg ikke til" Finale kampen er ikke den bedste vi har spillet. Det kan godt mærkes at spillerne nu er i gang med deres 8. kamp og er trætte, dog holder vi et knebent uafgjort mod et bedre hold. Igen går vi til en straffesparks konkurrence, og her taber vi desværre med 1 mål. En rigtig super dag, med mange gode kampe, og spændende straffesparks dueller. Også en stor dag for drengene, at få lov til at spille på internationalt plan mod tyske hold. En flot 2. plads ud af 14 hold, og en masse sjove timer sammen, gjorde dagen til en perfekt en af slagsen. En stor tak til træner Henrik for indsatsen, og tak til de andre forældre for en super eftermiddag. Venlig hilsen Lars Hansen. |