887
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder
Region 4

U-13 Piger B vinder puljen og skal til regionsstævne 5/2 2012 i Gredstedbro

SUB nyheder
27. januar 2012 - 08:56 af: Tim Fink



Vores U13 pigehold i SUB har i indendørssæsonen 2011/12 deltaget i turneringen i B-rækken.

Puljen har bestået af hold fra Egen UI, Svenstrup UF, 2 hold fra Nord/Als B samt et hold fra Team Als, som dog ikke tæller med i den samlede stilling, da de skulle have været tilmeldt i A-rækken.

Vores piger har gennem hele turneringen vist viljen til at forsøge at spille indendørs fodbold på den rigtige måde, ved at stå rigtigt på banen i stedet for at løbe forvirret rundt efter bolden. Og i angrebet har de forsøgt at spille bolden rundt til der kom en åbning som gav mulighed for skud.

Nogen gange medfører dét, at man forsøger at spille ?på den rigtige? måde, at resultaterne ikke følger med, fordi man kommer til at lave nogle fejl.

Men allerede i 1. spillerunde kunne vi dog se at pigerne ville spille fodbold, og de tre kampe endte med sejre over Svenstrup UF og Nord/Als B 1 samt uafgjort mod Egen UI.

I 2. spillerunde stod vi som arrangører, og pigerne viste virkelig flot fodbold med 3 sejre i de kampe, der talte med i stillingen og et hæderligt nederlag til A-række holdet fra Team Als, hvor vi med lidt held godt kunne have fået et bedre resultat. Vores piger forsøgte i hvert fald i store perioder at spille noget ordentligt fodbold.

I 3. spillerunde havde pigerne lidt svært ved at komme i gang og spillet fungerede ikke rigtigt. Det skal dog også nævnes at pigerne i de 2 første kampe i store dele af kampene spillede med én i undertal, hvilket naturligvis gjorde det svært at få spillet til at fungere.  Hvad der manglede rent spillemæssigt blev dog forsøgt opvejet ved fight, men de 2 første kampe endte med et knebent nederlag til Nord/Als B 1 og uafgjort mod Nord/Als B 2. Herefter ventede den svære kamp (som dog ikke havde nogen betydning for stillingen) mod Team Als. Eftersom spillet ikke rigtig havde fungeret i de 2 første kampe, kunne man have lidt bange anelser for hvordan det skulle ende. Men pigerne formåede virkelig at løfte spillet, og spillede i store dele af kampen faktisk lige op med pigerne fra Team Als, som dog var noget mere effektive i deres afslutninger end vi var. Så det blev til endnu et hæderligt nederlag. Nu havde pigerne fået gang i spillet, og den 4. kamp mod Svenstrup UF endte med en sejr.

Inden 4. spillerunde var vi klar over, at vi selv kunne afgøre om vi skulle vinde puljen. Det krævede dog at vi var klar fra starten, da vi skulle møde nr. 2 og 3 i puljen i de 2 første kampe. Den første kamp var mod Egen UI. Vi får startet rigtig godt og kommer også foran, men herefter blev spillet meget nervøst og det virkede lidt som om at pigerne blev bange for at tabe. Pigerne fra Egen UI spiller faktisk en rigtig flot kamp, men med en rigtig god fight får vores piger hevet en 3-1 sejr hjem. Nu var pigerne spillet varme og viser noget rigtig godt fodbold i 2. og 3. kamp som de også vinder flot. Så ventede kun kampen mod Team Als som var uden betydning. Måske pigerne også lod sig påvirke af at den var uden betydning ? det endte i hvert fald med et klart nederlag.

Pigerne ender således som vinder af puljen med 9 sejre, 2 uafgjorte og et enkelt nederlag og en målscorer på 49-16 i de kampe der har talt med stillingen. Det betyder, at pigerne skal regionsstævne i Gredstedbro søndag den 5. februar.

Pigerne ser frem til deltagelsen i regionsstævnet og glæder sig helt vildt.

Rigtig godt gået piger, og et stort tillykke til alle pigerne for den utrolig flotte indsats.

Sponsorer for Piger
Klubdragten 2011/12
SUB Nyheder
Dommere søges til mini EM den 9-10 juni
Pigeraketten lørdag den 12. maj fra kl. 13:00 til 16:00
SUB Søger kampfordeler